De Hængende Haver i København. Sammenstillet med legenden om Babylons hængende haver - som engang var et af verdens syv vidundere - et terrasseret bygningsværk med jord og frodige haver.

De hængende haver i København danner grønne arkitektoniske rammer med boliger til hovedstadens borgere, familier og børn.

Den levende by. Storbyer og haver i samspil er fin poesi og for længst virkeliggjort andre steder i verden, som Berlin, London, Venedig, New York m. fl.  I forbindelse med vores ”danske Venedig”  - Københavns Havneløb  -  er der en perlerække af enestående byggegrunde, som kun venter på at give hovedstaden et arkitektonisk løft af internationalt format. På særligt udvalgte steder realiseres større terrasserede have - og boligbyer med direkte forbindelse til vandet. Intet hus uden taghaver  - frodige taghaver med udsyn over metropolen og dens havn med en snart 1000-årig historie. En søjlebåren by med arkader og trappe-plateauer mod vandet, opbygget omkring indre gårdrum med haver og intime pladser.

Børnehaver placeres imellem karreerne, og der indrettes ældreboliger i stueplan. Desuden etableres der i stueplan en række mere udadvendte aktiviteter, der kan give liv i gadebilledet - lige fra klubrum, sport i mindre skala, vaskerier, spisesteder, butikker og andre serviceerhverv. Alt sammen i en skala, der af-passes den samlede bebyggelse. Derudover integreres en bankoklub, et flydende dansested trukket så langt væk fra boligerne, at støjen ikke generer, og ikke mindst et mindre bygningsanlæg med dampbad og små varmtvandsbassiner, hvorfra man via et trappeanlæg kan gå direkte ud og svømme i havnevandet.

Hver beboer gives mulighed for at få enten taghave, terrassehave eller et jordlod i gadeniveau. Tilsammen vil tusinde af haver i forskudte planer skabe en unik og levende arkitektur. Landskabsarkitekt, professor Jørn Palle Schmidt har været inddraget i den grønne del af projektet, hvilket vil sikre frodige vækst-betingelser på tage, terrasser, terrassevægge og pergolaer i de private haver, samt i haverne mellem karréerne. 

At Havebyer hører sig storbyen til, findes der glimrende eksempler på i Berlin, hvor denne millionby udviklede en haveby-tradition, der havde sin storhedstid i 1920´erne. Midt i denne sydende heksekedel af verdenshistorie havde man plads til så jordnære ting som at skabe havebyer. Dialektikken mellem den lille skala, haverne, og den store skala, etagehusene i millionbyen, virker dragende på mennesker. Ligesom de forbløffende ”Westpocket-gardens” i New York med stiliserede vandfald og slyngende vækster, der fremstår som grønne fatamorganaer for fødderne af skyskraberne. For ikke at glemme Venedigs små overraskende frodigheder lige ud til kanalerne, eller Ebenezer Howard´s grønne udspil til havebyer i Londons periferi.

Boligbyggeriet  De Hængende Haver er i København eksemplificeret langs sydhavnens attraktive byggegrunde, hvor adgangen til såvel blå som grønne friarealer er lige udenfor beboerne indgangsdøre - men boligbyggeriet vil også være oplagt for såvel andre danske som udenlandske havnebyer.
”Havnevandet er en del af borgernes fælles opholdsstue” som arkitekten Jørn Utzon i sin tid fremhævede.

Baggrundsudtaleleser  om Boligbyggeriet De Hængende Haver:

Bjørn Nørgaard, billedhugger/professor: ”De hængende haver i Babylon er en af den antikke verdens 7 vidundere, men også en arketype i arkitekturen, drømmen om at forene det urbane med naturen er ligeså gammel som opkomsten af byen.
Parker, altankasser, allétræer, blomsterkummer, grønne gårde, Århus Universitet, You name it.
Lige nu er trenden, at højhuse er uundværlige for en storby, en gammeldags forstokket modernisme, men Hans Peter Hagens peger på fremtiden, hvor vi både har højhuse, historiske kvarterer, nye økologiske byggerier, attraktive organiske grønne boligkarreer, erhverv, institutioner og områder med åben struktur og skæve boliger.
Der er brug for en mangfoldighed i byens udvikling, de hængende haver er et berigende bud på denne nye mangfoldighed.”

Henrik Sten Møller, forfatter/arkitekturanmelder på Politiken:”Den nye byudvikling kommer ofte bag på befolkningen. Og den gør ofte mennesker kede af det. Alt for ofte udvikler København sig i en retning stik imod borgernes ønsker og drømme. Men sådan behøvede det ikke at være. I stedet for at blive ved med at bygge havnefronten til med nye klodser kunne man åbne havnearealerne for byens befolkning.
Og i stedet for at blive ved med at bygge nyt, hvor der ikke er plads, kunne man skabe nye steder og herligheder ved at placere fælles goder på utraditionelle og overraskende, men nødvendige steder.
I stedet for at presse mere nyt byggeri ned i områder hvor der i forvejen er trængsel og overbebygget, kunne vi begynde at rive ned i København. For at skabe nye herligheder, men også for at sammenføje steder og pladser, som naturligt hører sammen.
Arkitekt Hans Peter Hagens peger her på nogle overraskende, men oplagte nye muligheder for Københavns udvikling.”

Landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt om det grønnes Økonomi: ”Det grønne aspekt er oftest markant billigere end de hårdere overflader med asfalt eller diverse belægningssten.”

Arkitekt Hans Peter Hagens fra artikel i Børsen af Birthe Lauritsen:
“Det langsigtede mål er at få landets kommuner til at skabe en grøn parallel til den procentsats, man i offentligt byggeri afsætter til kunstnerisk udsmykning. Således at der øremærkes en lille, fast andel af de samlede byggeudgifter til grønne rekreative anlæg, der afstemmes pr. antal tusinde kvadratmeter nybyggeri. For eksempel ville Kalvebod Brygge have været meget anderledes i dag, hvis der var tænkt grønt ind i helheden.”

Boligerne: I herværende udformning er boligerne placeret langs Københavns sydlige havnefronter i en markant grøn karréstruktur i enkle og variable konstruktionsprincipper. Karréstrukturen/boligarealerne vil dog i ligeså høj grad kunne tilpasses andre større havnebyer/havnearealer - i såvel Danmark som udlandet.

Samlet udføres 80-120 boliger i hver karréstruktur, i terrasserede konstruktioner i op til 6 etager, med enkelte hjørnetårns-enheder på steder med særlige markante udsyn over by og havn.

Her bliver tale om søjlebårne, terrasserede havnebyer - alle med direkte forbindelse til havnevandet - via de enkelte etagers terrassehaver, søjlearkader, trappeplateauer, samt de indre gårdrum med kolonihaver og mindre fælles pladsenheder.

Udover adgangen til havnevandet gennemskæres Havebyerne af mindre kanaler, således at beboerne ledes direkte til vandet, via trappeanlæg/mindre trapper, flydende pontoner med let adgang til sejlads med kajakker, robåde, diverse mindre motor- og sejlbåde, samt svømning på udvalgte og sikrede steder. Herudover etableres enkelte mindre bådhuse/værksteder, hvor mindre både kan sejle direkte ind i husene via portåbninger ud til vandet.

Boligerne er udformet i meget varierede størrelser for at sikre en blandet beboermasse og alle alderstrin - helt fra studenter/ au pair-boligen på 25 m2, over mindre boliger til enlige/unge på 25-50m2, familieboliger på 50-100 m2, 100- 200 2, og enkelte op til 300 m2. Sidstnævnte oplagt til diverse former for penthouse-lejligheder samt ”ollekolle”/andre kollektive boliger.

Stueplaner med offentlige funktioner og diverse erhverv: For at sikre liv i dagtimerne, som ikke er en selvfølge i mange forstadskvarterer og nye satellitbyer, indpasses vuggestuer/børnehaver/SFO samt ældreboliger mellem karréerne i stueplan - som det eksempelvis kan opleves så fint i Solbjerg Have på Frederiksberg.

Herudover gives yderligere plads til mere udadvendte erhvervslejemål/aktiviteter i stueplan med rumligheder egnede til forskellige nærbutikker med diverse fødevarer/kontorartikler/kiosk o. lign, samt gallerier, revisorer, lægehuse/klinikker, kontorer og værksteder til arkitekter/designere/syersker, samt diverse fælles aktivitets- og hobbyrum for beboerne som eksempelvis møderum/festlokaler, bordtennis, billard, spil, fælles møntvaskeri og værksteder til hånd-værksarbejde mv.

Lejlighedsplaner. På denne og næste planche gennemgås indretningsplaner med eksempler på princip- indretninger af boligbebyggelsens varierede boliger med hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 værelses lejligheder.

Bygherre er ved realisering med til at definere den endelig sammensætning af lejlighedernes indretninger og størrelser.

Kolonihaver fra stueplan til 6. sal. Såvel mellem boligkarréerne og på de terasserede tage indpasses kolonihaver op gennem 6 etage-niveauer, så hver beboer sikres en mindre privat have  - et lille grønt ”Skatkammer” hvor udvalgte vækster kan dyrkes, lige fra prydvækster som klatreroser, klematis, caprifolie, rhododendron til mindre frugttræer(æble, pære, blomme, kirsebær, figen mv), vindrueranker og diverse andre nytteplanter som jordbær, hindbær, blåbær, brombær, krydderurter i alle sine farverige afskygninger.

For ikke at glemme et-årige tomater, gulerødder, salater, kartofler, majs, bønner, ærter med meget mere.

Dyrkningen foregår såvel udendørs på terrasserne, på jordlodderne mellem karréerne, som i mindre driv- og væksthuse for dem som måtte ønske det. For at understrege betydningen af at have sit helt eget ”Skatkammer” af en have udføres plante-espalierer, pergolaer, og klippede bøgehække mellem kolonihaverne, så privathed/imtimitet prioriteres og indkig minimeres så meget som muligt. Det samme gælder for plantekasserne ud mod terrassernes afslutning, som forhindrer nedkig til underboen fra etage til etage.

Jordlagene varierer fra minimum 15 cm til maximum 100 cm, og de udvalgte afgrøder afstemmes nøje jorddybderne og jordbundsforholdene, som kan varieres efter behov og ønsker til den enkelte haves vækster.

Kolonihaverne mellem karreerne udlægges som primært små private have-enheder, forbundet af smalle hemmelighedsfulde stiforløb, som samtidigt kan anvendes af børn til rulleskøjtning, trehjulede cyklister, skateboards. Sekundært placeres indimellem disse kolonihaver små fælles pladsdannelser/ mødesteder med borde og bænke forbeholdt sommerfester/middage/børnefødselsdage/udearrangementer i alle sine afskygninger. Storbyer og haver i samspil er som den fineste poesi.

Boligkarréernes portarealer, omkring elevatortårne/opgangspartier, udarbejdes som tryghedsskabende sluser til de indre gårdhaverum. Her indarbejdes overdækkede passage-elementer inspireret af såvel københavnske som parisiske passage-motiver, med diverse mindre offentlige byfunktioner, samt tryghedsskabende lys-elementer, postkasse-vægge i komplementærfarver, barnevogns- og cykelrum mv.

På terrassernes øverste tag- og tårnenheder  indpasses særligt indbyggede og til stedet designede fuglekasser til en række mindre sangfugle, samt bistader så bestøvning af de mange frugttræer, bærbuske, blomster sikres her og i nabolaget. Førstnævnte vil i realiseringsfasen blive udført i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, mens sidstnævnte sammen med firmaet : Bybi - vi får byen til at summe af liv. 

Se desuden afsnit med Plantelister og Paradishaven, sidstnævnte en moderne tolkning af planteskolerne til fremme af børn og unges kendskab til jordyrkningens glæder.